der var et tidspunkt i min klasse jeg var meget populær. jeg havde den mest lækreste dreng som kæreste alle drengene gik efter mig og jeg havde en MASSE venner! men da vi slog op gik lidt af mine venner fra mig. og vi kom sammen i 2 år så det var nogle mega tætte venner der gik. så fik jeg problemer der hjemme og lidt flere af mine venner gik. jeg blev mere og mere upopulær. jeg havde kommet sammen med de fleste drenge i min klasse og de var 5-7 drenge så det var ikke så mange men det var nok til at nogle af pigerne syntes jeg var billig. jeg var meget moden af min alder og i forhold til de andre piger turde jeg godt snave med drengene uden vi var kærester og sådan.... det gjorder jeg blev mega billig i ALLE pigernes øjne! jeg kunne ikke se hvad jeg gjorder forkert fordi i mine øjne var det jo normalt at gøre sådan men mit hoved kørte os som en 14-16 åriged piges hjerne ikke en 11-13 årige. jeg blev ensom og stod uden venner...
jeg fik en veninde fra den skole jeg skulle flytte hen på om 1 år. (min skole gik kun til 6 kl) hun var meget populær men det tænkte jeg ikke over. jeg følte mig endelig lidt tilpas blandt mennesker igen. hun var os meget ældre i hovedet. der gik ikke ret lang tid så blev jeg populær igen. vi blev hjerteveninder og vi var sammen næsten hver dag! jeg havde det meget dårligt derhjemme og hun forstod mig! hun hjalp mig. hun lyttede til mig... det var noget nyt for mig at der endelig var en der gad at høre på mig. en som ikke misbrugte alt jeg sagde. en som jeg vidste ikke sagde det videre til resten af skolen... men self skulle det os ende dårligt. hendes bedsteveninde skilte os ad jeg tog alt opmærksomheden fra hende. jeg tog alt det hun havde. så stod jeg alene igen. ingen venner. ingen gad mig mere ? hvorfor ?
så fandt jeg en ny vennekreds. en vennekreds som de andre ikke havde. men der gik ikke ret lang tid så gik de os fra mig og over til mine gamle venner..
men så mødte jeg hende! jeg mødte tøzen der gjorder mig glad hver gang jeg var sammen med hende smilte jeg. jeg kunne tale med hende og hun forstod hun hjælper migog kæmper mine kampe med mig! føler mig hjemme.
jeg var sammen med hende hver dag og hvis jeg ikke var sammen med hende sad jeg og skypede med hende eller skrev sammen med hende. og så kom drengen.... jeg kunne snakke med ham jeg kunne være mig selv og jeg var glad!
nu kom kærligheden os jeg fik en kæreste! jeg fik en dreng der kunne li mig for den jeg var?
det var så lidt af mit liv.....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar